Velkommen – til Jollen/Staget ´s hjemmeside.

 

Vores bebyggelse er beliggende i et let kupperet terræn omgivet af grønne områder, tæt ved skov, strand og den smukke by Helsingør.

Bebyggelsens beliggenhed og udformning samt adgangen til såvel tennisbane som fælleshus, tæt ved skoler og daginstitutioner skaber de perfekte rammer om familieliv og fællesskab. Vi vil gerne bidrage til at gøre Jollen/Staget til et rart og trygt sted at være.

Jollen og Staget har en ensartet og smuk arkitektonisk fremtoning. Mange af de bestemmelser, der igennem tiderne er vedtaget i foreningen, har til formål at opretholde dette præg.

Bestyrelsens hensigt med denne hjemmeside er først og fremmest at give beboere en hurtig og nem mulighed for at indhente relevant information. Desuden vil vi gerne præsentere bebyggelsen for andre og vise, hvad Jollen/Staget kan byde på af faciliteter og muligheder.

Fordele for beboere.

Det er bl.a. muligt, via hjemmesiden, at hente dokumenter (generalforsamlingsreferater, vedtægter m.v.) døgnet rundt. Beboerne kan også anvende vores opslagstavle og skrive opslag til hinanden. Bestyrelsen har også mulighed for at sende dig nyhedsbreve pr. Mail. En forudsætning er at du tilmelder dig vores nyhedsbrev (klik 'For beboere' og herefter på 'Nyhedsbrev').

 


G/F Jollen - Staget
Jollen 1-91
Staget 2-52
3070 Snekkersten

Antal besøgende: 30985 (denne uge: 873)